Angelina Jolie og Keira Knightley er muligvis nogle af de smukkeste nulevende skuespillerinder, men de kan ikke konkurrere med afdøde Audrey Hepburn.
At Hepburn er den mest klassiske skønhed og et evigt ikon i Hollywood og resten af verden blev for nylig bevist, da de tyve mest tidløse og smukke skuespillerinder skulle findes.
Audrey Hepburn, der blandt andet blev kendt med filmene 'Breakfast at Tiffany's' og 'Roman Holiday', indtog en klar førsteplads efterfulgt af Angelina Jolie og Grace Kelly på anden og tredjepladsen. Det skriver telegraph.co.uk.
Brunetterne scorer flest point på skønhedsskalaen. Ud af de ti smukkeste var det kun Grace Kelly, Marilyn Monroe og Brigitte Bardot, der var blondiner.