Hollywood-stjernen Angelina Jolie er blevet sur på tegneserie-giganten Disney.
Hendes adopterede børn er nemlig kommet i prinsesse-alderen, men der er ikke nogen afrikanske prinsesser i Disney-filmene, og det irriterer kendissen kraftigt, skriver entertainmentwise.com.
Hun opfordrer derfor Disney til større kulturel forskellighed i tegnefilmene. Forskellig kultur er nemlig noget, hun og manden Brad Pitt går meget op i at fortælle deres børn om.
- Selv farven på børn i tegnefilmene betyder noget, siger hun.
Sammen med Brad Pitt har hun adopteret tre børn: Maddox, Pax og Zahara. Desuden har de sammen deres biologiske datter Shiloh.