Landsholdets anfører, Simon Kjær, måtte lade sig udskifte efter en times spil, da Danmark lørdag spillede 0-0 mod Sverige i en VM-test i Stockholm.
Den 29-årige midterforsvarer havde så store kramper, at det var umuligt at fortsætte.
- Jeg havde krampe over det hele. Begge lægge og begge mine baglår.
- Det var ikke lige planlagt. Der var ingen grund til at tage nogen chancer, og derfor gik jeg ud. Men det var da irriterende, siger Simon Kjær.
Sevilla-spilleren ved ikke, hvorfor han pludselig blev ramt af krampe, da det sjældent sker for ham.
- Det var uvant for mig. Umiddelbart følte jeg mig fit gennem hele første halvleg, men så kom det lige med det samme fra anden halvlegs start.
- Hele ugen har jeg ikke mærket noget. Jeg ved ikke lige, hvad der sker med min krop, siger Kjær.
Han vil nu gennemgå sin rutine for at finde ud af, om han eksempelvis manglede salt i kroppen.
- Det er ikke noget, jeg stresser over. Det bliver en engangsforestilling, siger han.
Kampen mod Sverige blev ifølge Simon Kjær en taktisk affære, som danskerne burde have vundet.
- Svenskerne er rigtigt dygtige til at lukke af på midten, som vi prøver på at komme igennem.
- Målt på chancer har vi det, der skal til for at score. Det er en okay præstation, men vi skal ikke være 100 procent tilfredse, for vi skal vinde.
- Det var en fin test mod et hold, der også skal til VM, siger Simon Kjær.
Danmark møder næste lørdag Mexico på Brøndby Stadion, før holdet rejser til Rusland 11. juni. Her venter Peru, Australien og Frankrig i det indledende gruppespil.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.