Den skotske tennisspiller Andy Murray vandt torsdag sin første kamp efter en lang skadesperiode, da han besejrede schweiziske Stan Wawrinka med 6-1, 6-3 i ATP-turneringen i Eastbourne.
Murray brugte 1 time og 19 minutter på at få sejren i hus.
I anden runde af turneringen skal Murray op mod Kyle Edmund.
- Selvfølgelig er jeg meget glad for sejren. Når du ikke har spillet i næsten et år og møder en som Stan, så er det svært, siger Murray.
Murray gjorde comeback tirsdag i sidste uge i Queen's Club-turneringen, hvor han tabte sin første kamp til australske Nick Kyrgios i tre sæt.
Inden da havde den tidligere verdensetter ikke været i kamp, siden han tabte i kvartfinalen i Wimbledon sidste år.
I begyndelsen af 2018 blev han opereret i den ene hofte, og målet har været at blive klar til dette års udgave af Wimbledon, efter at Murray også måtte trække sig fra Australian Open i januar.
Turneringen i Eastbourne er en opvarmningsturnering til Wimbledon, der begynder 2. juli.
31-årige Murray har tidligere været nummer et på verdensranglisten, men er rykket langt tilbage efter den lange turneringspause og ligger nu nummer 156.
Han har vundet tre grand slam-titler i karrieren. I 2012 vandt han US Open, og i 2013 og 2016 slog han sig helt til tops i Wimbledon.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.