Fredag aften forlod den danske astronaut Andreas Mogensen sammen med to kolleger Den Internationale Rumstation for at sætte sig til rette i det Sojus-fartøj, der skal transportere de tre sikkert hjem til Jorden.
Dermed har Danmarks første astronaut sagt farvel til Den Internationale Rumstation, ISS, og eventyret i vægtløs tilstand nærmer sig sin ende i denne omgang.
Twitterprofilen ISS Updates, der holder øje med missionen, kunne fredag klokken 20.18 dansk tid skrive, at lugen er blevet lukket til Sojus-fartøjet. Også Den Europæiske Rumfartorganisation, ESA, har bekræftet, at lugen er blevet lukket bag besætningen.
I fartøjet skal Andreas Mogensen og hans kolleger kontrollere, at alting ser ud, som det skal, og at der for eksempel ikke er utætheder i fartøjet.
Klokken 23.27 bliver Sojus-fartøjet skubbet væk fra ISS og hjemrejsen kan begynde.
Andreas Mogensen har været på ISS de seneste 10 dage, og selvom hans ophold blev en smule kortere, end det oprindeligt var planlagt, så har den danske astronaut nået at gennemføre alle sine 15 planlagte eksperimenter.
- Alt i alt er Iriss-missionen gået rigtig godt, lyder det fra ESA's missionschef, Roland Luettgens, der kalder missionen "en stor succes".
Kort tid inden de forlod rumstationen, indtog Andreas Mogensen sit sidste måltid i rummet sammen med sine otte kolleger på ISS. Seks af dem bliver på rumstationen, mens to tilslutter sig Andreas Mogensen.
Den danske astronaut får blandt andet selskab af den 57-årige russer Gennadij Padalka, der i alt har opholdt sig i rummet i 878 dage - hvilket er mere end nogen anden person. I denne omgang har Padalka været på ISS i 168 dage.
Det forventes, at Sojus-fartøjet lander på Jorden klokken 2.49 dansk tid. Tidspunktet har tidligere været fastlagt til omkring klokken 2.52, men det forventes altså at blive en anelse tidligere.
Når fartøjet er 10 kilometer fra Jorden, bliver en faldskærm udløst, og besætningen lander derefter på en slette i Kasakhstan.
70 centimeter inden fartøjet rammer Jordens overflade, bliver en række raketter affyret. Det sker for at sikre en så blød landing som muligt.
/ritzau/