Der kommer til at være mange gengangere, når TV2 til efteråret blænder op for Vild Med Dans.
I værtsrollerne er det som - næsten - altid Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Elming. Men Andrea kommer skam ikke til at undvære sin kæreste, danseren Klaus Kongsdal, når dansekonkurrencen går i gang.
Han skal nemlig lave koreografien til de to første fælles introdanse, fortæller han til eb.dk.
Klaus Kongdal deltog selv i Vild Med Dans i 2006, hvor han dansede med skuespilleren Lærke Winther, men røg ud som et af de første par.