Tvillingerne fra Holstebro har en stor fanskare i Danmark, og forhåbentlig kan det samme ske for dem i Thailand, hvor Anders gerne vil åbne restaurant sammen med sin kæreste Don.
– Jeg har spyttet 15.000 kroner i projektet, og det er et beløb, du ikke får meget for herhjemme. Samtidig har Don suppleret op med det, der svarer til 5.000 kroner, fortæller Anders Petersen til ugebladet Her & Nu.
Sammen med brormand Torben har han planer om en dag at bosætte sig i Thailand med kæresterne Don og Nam.
Gennem otte sæsoner har vi kunnet følge de sympatiske tvillinger, som får smilene frem, når de nærmest optræder identisk og taler i munden på hinanden.
Nu kan den ene, 50-årige Anders, så også snart kalde sig for restauratør, selv om han forklarer til ugebladet, at han ikke vil blande sig i den daglige drift.
Ifølge de thailandske myndigheder er arbejde i en restaurant nemlig en beskyttet stilling, som kun thailændere må bestride.
Så når de rykker til Thailand må de nøjes med at komme med råd og så ellers bare nyde maden.
Du kan finde Anders og Torbens YouTube-kanal her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.