Det holdt hårdt til sidst, men efter en fornem slutspurt lykkedes det for Anders Hansen at klemme sig med i finalen om et adgangskort til PGA-touren 2007.
Før sidste runde i den turnering, der fungerer som semifinale, var Anders Hansen under pres: Han lå som nummer 31 før de sidste 18 huller, og kravet var en plads blandt de bedste 20.
Med en runde i 68 slag, fire under par, pressede danskeren sig op som nummer 13, hvilket var mere end rigeligt til at sikre avancement.
Nu kan Anders Hansen se frem til den afgørende turnering den 29. november til 4. december, hvorfra de bedste får adgang til den amerikanske tour.
Anders Hansen har allerede adgang til den europæiske tour, og kan således se frem til at have masser af turneringer at vælge imellem, hvis altså det lykkes for ham at sikre kortet til PGA Tour, som den amerikanske tour kaldes.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.