Danmarks tidligere statsminister har aldrig været kendt for at rutte med privatlivet, men i sin nye bog åbner Anders Fogh Rasmussen helt op.
Blandt andet om afskeden med hans mor, der langt fra blev som Anders Fogh Rasmussen i bagklogskabens klare lys kunne have ønsket det.
- Den største fejltagelse, jeg overhovedet har begået i mit liv, det er i forbindelse med min mors alt for tidlige død.
Hun døde, da hun var 56 år af en hjernesvulst, der var uhelbredelig, fortæller Anders Fogh Rasmussen i et interview med TV2.
For sent gik det op for ham, hvor alvorlig sygdommen egentlig var og i dag fortryder han, at han aldrig fik fortalt sin mor, at hun havde været en god mor.
Endnu værre var det, at han under sit sidste besøg ved sygesengen sad og kiggede på sit ur, fordi han skulle nå et fly.
I dag kan Danmarks statsminister fra 2001 til 2009 ikke huske det specifikke møde, men i interviewet siger han.
- Der er jo intet møde, der kunne være så vigtigt, at jeg ikke blev hos hende.
Episoden har nu naget ham i 37 år og i dag er et af hans råd, at man skal være hos sine nærmeste i de sidste timer.
Anders Fogh Rasmussens erindringsbog hedder "At træde i karakter" og den kan du købe lige her.