Anders Behring Breivik er sindssyg, derfor begik han massemord og udløste en bombe.
Spekulationerne om den norske massemorders mentale tilstand har været vidt og bredt diskuteret efter hans horrible forbrydelser.
Nu tager forsvarsadvokaten Geir Lippestad bladet fra munden.
"Hele sagen viser, at han er sindssyg. Han tror, han er i krig. Når du er i krig, kan du gør sådan noget. Han mener, at resten af verden ikke forstår hans synspunkter, men det vil verden forså om 60 år," siger forsvarsadvokaten ifølge Vg.no.
Den 32-årige Breivik, der fredag udførte sine forbrydelser efter årevis med forberedelse, lever i en anden verden.
"Han er ikke som os, han er i en boble," siger Geir Lippestad.
Forsvarsadvokaten siger til den norske presse, at det er vanskeligt at beskrive, hvordan Anders Behring Breivik er som person.
Kilde: Vg.no.