Anders And plejer at få folk til at smile og grine, men sådan var det ikke for en 27-årige kvinder fra Delaware, som i maj 2008 besøgte Disney World i Florida med sin familie.
April Magolon, som kvinden hedder, har set sig sur på forlystelsesparken Disney World, fordi Anders And har raget på hende. Derfor har hun trukket Disney i retten, skriver avisen Philadelphia Inquirer.
Ifølge April Magolon tog manden, der var udklædt som den kendte and, hende på brysterne, forulempede hende og lavede ubehagelige jokes.
Mødet med den pågående and har efterfølgende givet hende posttraumatisk stress, hovedpine, kvalme og fordøjelsesproblemer.
Ifølge Magolons advokater er det ikke første gang at Disney-figurer i forlystelsesparken forulemper gæsterne. Tidligere skal blandt andet Tigerdyret have forgrebet sig på uskyldige gæster.
Kilde: The Philadelphia Inquirer.