Tour Down Under blev en positiv oplevelse for cykelholdet Team Saxo Bank, der fik Stuart O'Grady ind på løbets samlede andenplads.
Løbet blev vundet af Allan Davis, men sportsdirektør Kim Andersen var alligevel godt tilfreds.
"Vi har fået et stort resultat med hjem hernede fra, og hele holdet har andel i den podieplacering. Stuart har kørt fremragende, og jeg kunne godt have ønsket ham sejren," siger han til holdets hjemmeside.
På løbets sidste dag var danske Matti Breschel tæt triumf, men han måtte tage til takke med at blive nummer to på etapen.
Luis Amaran fra Colavita-Sutter Home var imidlertid ikke til at hente.