Søndagens grufulde historie om en and, der fik revet øjnene ud af tre unge mænd, har ikke hold i virkeligheden.
Det meddeler Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi nu.
"Man har fundet ud af, at der ikke var hold i anmeldelsen. Anden var blevet aflivet, fordi den var blevet påkørt af en bil," fortæller vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til jp.dk.
Søndag blev tre mænd efterlyst, efter et kvindeligt vidne angiveligt havde set mændene, mens de mishandlede anden.
"Anmelderen må åbenbart have misforstået situationen og tolket det som om, det der foregik, var dyremishandling," vagthavende.