Hvis du har en andelsbolig, kan du godt forberede dig på at købe et højt juletræ, for du får mulighed for at købe rigtigt store julegaver i år.
Mens priserne på det øvrige ejerboligmarked er gået mere eller mindre i stå, får 100.000 andelsboligejere reelt en check på gennemsnitligt 310.000 kroner, når den nye offentlige vurdering kommer i begyndelsen af det nye år.
Det skriver Politiken på baggrund af oplysninger fra BG Bank.
»Forventningen om de store ekstra friværdier til andelshaverne skyldes først og fremmest, at der ikke har været foretaget en offentlig vurdering siden 2004, og den nye vurdering fra 2006 derfor skal tage højde for de seneste to års betydelige prisstigninger på ejendomsmarkedet,« forklarer cheføkonom i BG Bank Anne Buchardt.
»Et forsigtigt skøn vil være, at ejendomsvurderingerne på landsplan vil stige med 40 procent. Men meget tyder på, at stigningerne vil være noget højere i København og på Frederiksberg. Her forventer vi en stigning i omegnen af 60 procent«, fortæller hun til Politiken.
Holder forventningen stik, vurderer BG Bank, at der i gennemsnit vil blive en stigning i den enkelte andelshavers friværdi på 309.000 kroner.
Kontorchef i Skat Henrik Pontoppidan er heller ikke i tvivl om, at der er lagt op til pæne stigninger.
»Vi kan se nogle ret store stigningsprocenter. Tendensen peger i retning af, at stigningen i den offentlige vurdering vil blive lidt højere end sidste gang, hvor vurderingerne steg med 25 procent på landsplan og med 55 procent i hovedstaden,« siger han.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.