Hvert år afslutter nogle folkeskoleelever skolen uden at have aflagt de obligatoriske afgangsprøver i 9. klasse.
Og det har stor betydning, om eleverne får gennemført afgangsprøverne, fortæller Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- Vi kan i gentagne undersøgelser se, at det er rigtig vigtigt at have været til afgangsprøverne, siger hun og tilføjer:
- Det med ikke at have gået op til prøverne eller ikke at have fået 02 er en risikofaktor for dig senere i livet i forhold til at få en ungdomsuddannelse.
- Og får man ikke en ungdomsuddannelse, kommer man formentlig til at klare sig relativt skidt i livet, fordi ens arbejdsliv alt andet lige vil være præget af en dårlig arbejdstilknytning, når man ikke får en uddannelse.
Siden 2006 har afgangsprøver i 9. klasse været obligatoriske, men i skoleåret 2017/18 var der over otte procent af folkeskoleeleverne, som ikke havde aflagt alle obligatoriske prøver i 9. klasse.
Det fremgår af en beretning fra Statsrevisorerne, der kritiserer Undervisningsministeriet.
Statsrevisorerne hæfter sig ved, at problemet vil blive forstærket fra 2019, hvor det bliver et krav, at eleverne skal have aflagt alle obligatoriske prøver for at kunne gå videre i uddannelsessystemet.
I beretningen bemærker Statsrevisorerne, at tallene er præget af fejl og mangler. Derfor kan ministeriet ikke se, hvorfor eleverne ikke har bestået en prøve.
Mie Dalskov Pihl har tidligere undersøgt området. Blandt andet offentliggjorde AE tirsdag en analyse, som kortlagde konsekvenserne af de nye adgangskrav, som træder i kraft til sommer.
De sætter krav til elever, der vil i gymnasiet.
- Nogle af dem, der ikke kan komme ind, er dem, som ikke har været oppe til afgangsprøven. Der er mulighed for at gå til samtale eller optagelsesprøver. Men mange af de her unge er måske ikke dem, der laver en brag af en samtale, siger Mie Dalskov Pihl.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, mener, at skolerne i dag gør meget for at få eleverne op til den afsluttende eksamen.
- Der er mange elever, som af mange grunde ikke kan tage alle fag, så otte procent er som sådan ikke et stort problem, siger han og tilføjer:
- Hver eneste dag kæmper lærere, pædagoger og skoleledere på at få alle til at tage så mange fag, som de kan. Hvis vi tager et stærkt handikappet barn, er de ikke i stand til at gå op i idræt, og så bonner de ud i den statistik.
/ritzau/