EU har svært ved at finde konkrete modsvar til Trumps trusler om Grønland.
Vejen til at stoppe opgøret om Grønland med USA's præsident bør derfor i stedet gå gennem Nato.
Det mener politisk analytiker, Maria Martisiute, fra European Policy Centre.
Hun peger på, at Danmark i første omgang bør samle en koalition af villige lande, som vil trumfe en strategi for Arktis igennem i Nato.
- Det vil i høj grad være muligt.
- Det vil måske komme som en overraskelse, men mange af de Nato-lande, der interesserer sig for en Nato-strategi for Arktis, er ikke-arktiske lande, siger Maria Martisiute.
Hun fremhæver, at lande som Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien allerede har nationale politikker på området.
- Men hidtil har forståelsen været, at de nordiske lande ikke ønsker at sætte det arktiske spørgsmål på Natos dagsorden.
- Hvis Danmark satte sig i spidsen for at samle de nordiske lande, men også de baltiske lande og andre europæiske lande bag en Nato-strategi, så vil det blive hilst meget velkomment, siger Maria Martisiute.
Tirsdag stillede seks store Nato-lande sig bag Danmark med udmeldingen om, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.
Den fælles udtalelse er underskrevet af Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Spanien.
Her har Danmark måske starten til en gruppe af lande, der kunne rejse sagen i Nato.
Dermed kunne Danmark måske også få USA med ind i en strategi, der kan øge amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland uden at føre til en annektering:
- Det kan være en uformel vej til at løse konflikten i Nato, siger Maria Martisiute.
Men lykkes det ikke, så kan Danmark tage det næste skridt. Det vil være at aktivere Natos artikel fire.
Den er mindre kendt - og langt mindre håndfast - end Natos artikel fem, den såkaldte musketered om gensidigt forsvar i tilfælde af et angreb.
Artikel fire giver et Nato-land mulighed for at anmode om konsultationer med andre Nato-lande, hvis de føler, at deres territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.
- Det vil være bedst at løse det uformelt, men ellers er artikel fire vejen til at tage spørgsmålet op i hele alliancen, siger Maria Martisiute.
EU's handlemuligheder over for Trump er til gengæld stærkt begrænsede.
Mandag fastslog EU-Kommissionen, at man vil forsvare princippet om national suverænitet.
Men det er uklart med hvilke midler.
Ifølge chefanalytiker i Tænketanken Europa Christine Nissen, går EU en svær balancegang.
Her forsøger man ihærdigt at undgå en konfrontation, der kan påvirke to helt afgørende områder for EU: fredsforhandlingerne med Ukraine og handelssamarbejdet med USA.
- EU vil gå meget langt for at undgå konfrontation med Washington.
- Den strategiske tilbageholdenhed, som vi har set, lige siden Trump kom til, er også anlagt, fordi EU's handlemuligheder er relativt begrænsede, siger Christine Nissen.
Efter at have udtrykt støtte til Danmark og Grønland kunne næste skridt fra EU's side være økonomiske sanktioner mod USA.
Men det vil med stor sandsynlighed føre til et modsvar fra Trump, der allerede har lagt told på europæiske varer, siger Christine Nissen.
EU har ligesom Nato en særlig artikel, der kan aktiveres i helt særlige situationer. Det er artikel 42, stykke 7.
Den forpligter alle medlemsstater til at yde hjælp med alle midler, hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit territorium.
Artiklen blev aktiveret af Frankrig efter terrorangrebene i 2015.
Men i forhold til USA og Grønland vil konsekvenserne af et væbnet opgør være uoverskuelige. Derfor virker en dansk aktivering af artiklen urealistisk:
- Det er helt eksistentielt i forhold til vores verdensorden. Derfor er man fra europæisk side også varsom med, hvilke ord man bruger, siger Christine Nissen.
/ritzau/