For nogle forbrugere med ondt i privatøkonomien kan der være lys for enden af 2023.
Ifølge en beregning fra Sydbank baseret på bankens forventninger til udviklingen næste år vil forbrugerne igen få flere penge på lommen.
- Så selv om 2023 næppe bliver året, hvor købekraften indleder sit comeback, så kan det alligevel meget vel ske i tredje eller fjerde kvartal i løbet af 2023, skriver Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen, i en analyse af udsigterne for næste år.
Billedet af næste år er dog på ingen måde rosenrødt i Sydbanks øjne. Selv om inflationen falder, er den stadig høj. Derfor vil husholdningerne stadig være presset.
Men på nogle fronter forventer Sydbank, at 2023 kan blive lidt lettere end 2022 for husholdningerne.
Ifølge Sydbanks beregninger skrumpede en gennemsnitlig families rådighedsbeløb med 1600 kroner i 2022. Rådighedsbeløb er de penge, der er tilbage, når faste udgifter som skat, boligudgifter, vand og varme er betalt.
Det er de penge, der kan bruges på forbrug såsom mad, medicin og fornøjelser.
I 2023 tror Sydbank, at det beløb vil vokse i gennemsnit med 1300 kroner.
Men gennemsnittet skjuler som ofte nogle forskelle.
Søren Kristensens regnemaskine giver nogle ret forskellige resultater alt efter, hvor man bor, hvad man kører i, og hvordan man varmer sit hus op.
Tager man eksempelvis bare forskellen på boligudgifterne for en familie med et fastforrentet boliglån, kan geografien være forskel på plus og minus:
- Hvor vi for en familie i Vestjylland faktisk forventer en stigning i rådighedsbeløbet på næsten 2000 kroner, så forventer vi faktisk et fald på omkring 1000 kroner for en tilsvarende familie i København, skriver Søren Kristensen.
- De store forskelle skyldes primært betydelige forskelle i boligpriserne, som giver en stor spredning rentestigningernes påvirkning på boligudgifterne.
Derudover kan man se tydeligvis forskel på om huset opvarmes med gas eller fjernvarme samt om bilen kører på el eller benzin.
- Det vidner også om, at danskerne lige nu står over lidt mere vidtrækkende økonomiske beslutninger end normalt, skriver cheføkonomen.
/ritzau/