Det har fået flere til at tage småjobs, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer om året for at undgå at blive trukket i deres ydelse.
Det gælder særligt ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere, fremgår det af en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som har set nærmere på 225-timers-reglen.
- Efter at man har indført 225-timers-reglen, er der sket en eksplosion i, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der har småjob ved siden af deres kontanthjælp, siger Rasmus Brygger, som står bag analysen.
Han er chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening med ansvaret for integration.
Reglen pålægger personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og ægtepar på integrationsydelse at arbejde mindst 225 timer om året for at undgå at blive trukket i ydelse.
I august 2016 - få måneder før reglen trådte i kraft - havde cirka 18 procent af de ikkevestlige kontanthjælpsmodtagere en lønindkomst ud over kontanthjælp. I august 2018 gælder det 25 procent.
Og det er særligt kvinderne, som har fået job ved siden af kontanthjælpen.
I 2016 havde 15,7 procent af de jobparate kvindelige kontanthjælpsmodtagere med ikkevestlig baggrund småjobs, mens det var 25 procent i 2018. Det er en stigning på knap ti procentpoint.
- Det er en gruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet, og der er ikke mange andre beskæftigelsesinitiativer, der har rykket kvinder i så høj grad, siger Rasmus Brygger.
Hvis man ikke lever op til 225-timers-kravet, vil ydelsen for enlige blive sænket med mellem 500 og 1000 kroner om måneden, mens den kan bortfalde for den ene ægtefælle, hvis parrene ikke lever op til kravene.
- 225-timers-reglen giver jo et meget klart incitament til, at man skal arbejde, for ellers bliver man sanktioneret økonomisk, og det tyder altså på at skubbe dem i den rigtige retning, fortsætter han.
Rasmus Brygger vurderer, at der vil være endnu større effekt, hvis timetallet bliver hævet.
/ritzau/