Selvom hun lige har været indlagt og fået konstateret en alvorlig lungesygdom, var Amy Winehouse fredag i topform.
Her gav hun to numre til Nelson Mandelas 90-års fødselsdag. Publikum tog godt i mod Winehouse, der spillde hittene 'Rehab' og 'Valerie'. Sidstnævnte nummer fik gamle Mandela op ad stolen og han dansede lystigt.
Amy Winehouse var desuden på scenen sammen med blandt andre Will Smith og Annie Lennox for at synge fødselsdagssang for Mandela.
Stjernes optræden var også en del af Nelson Mandelas velgørenhedsprogram kaldet 46664 - opkaldt efter Mandelas fangenummer fra hans tid i fængsel.
- Vi arbejder for frihed til alle, sagde Mandela.