Amnesty: Krænkelser værre end under Mubarak

Militæret er fejl fuldstændigt, når det gælder om at sikre menneskerettigheder, lyder det fra Amnesty
Retssikkerheden er ikke blevet en døjt bedre i Egypten efter Mubaraks fald.
Retssikkerheden er ikke blevet en døjt bedre i Egypten efter Mubaraks fald. Foto: AP / POLFOTO

Respekten for mennesskerettiigheder er langt fra forbedret i Egypten trods næsten et års frihedskamp.

Det fastslår en ny rapport fra Amnesty International, der påpeger, at militæret i visse tilfælde opfører sig værre end under den afsatte præsident Hosni Mubarak.

"Vi har set en udvikling, hvor vi troede, at folket med Mubaraks afgang havde kæmpet sig til ytringsfrihed, demokrati, forsamlingsfrihed og en masse rettigheder, som de har undværet gennem 30 år."

"Men realiteten er nu, at militæret har sat sig endnu tungere på magtapparatet," konkluderer pressechefen for Amnesty i Danmark, Ole Hoff-Lund, over for Newspaq.

Samme toner lyder fra hovedorganisationen i London.

Sikkerhedsstyrkerne i Egypten har "failed completely - fejlet fuldstændig", når det handler om at sikre fair behandling af egypterne, lyder det.

Blandt kritikpunkterne er, at demonstranter i stort antal er blevet bragt for en militærdomstol for deres deltagelse i demokratikampen.

"Det brutale og hårdtslående svar på protesterne de seneste dage besidder alle de samme kendetegn som Mubarak-eraen," lyder det fra Amnesty.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.