Det internationale samfund må skride ind og lægge massivt pres på diktaturet i golfstaten Bahrain.
Sådan lyder det fra Amnesty International p.g.a. anholdelsen af endnu en dansk statsborger i landet.
I går blev datteren til menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi al-Khawaja nemlig anholdt, da hun i en en-mandsdemonstration mod farens dom blev anholdt.
Faren har fået en livstidsdom i Bahrain, men man må kæmpe for at få ham løsladt, siger Amnestys generealsekretær, Lars Normann Jørgensen.
"Abdulhadi al-Khawaja har med fredelige midler brugt sin ytringsfrihed, og det er han dømt livstidsstraf for. Han har været udsat for grov tortur. Det er grov, grov, grov krænkelse af hans menneskerettigheder. Han er eksponenten for, hvor forfærdeligt undertryggenede, regimet er," siger Lars Normann Jørgensen til Newspaq.
Abdulhadi al-Khawaja har sultestrejket i 58 dage i protest mod dommen.
Lars Normann Jørgensen appellerer til USA og EU om at sætte fokus på menneskerettighederne i landet.
"Alle, der har relationer i Bahrain, bør give udtryk for deres mishag over for det, der foregår, så der kommer et indre pres, og landet bliver hængt ud som et skandaleland. Det er det eneste, der vil påvirke dem," siger han.