2016 var året, hvor store dele af Aleppo blev jævnet med jorden, hvor hospitaler og skoler i Yemen blev bombet, hvor Rohingya-befolkningen i Myanmar blev udsat for voldsomme overgreb, hvor landsbyer i Darfur blev ryddet med kemiske våben, og hvor kritiske røster blev fængslet og undertrykt i Tyrkiet, Kina og Bahrain. Statsledere i flere dele af verden brugte skræmmebilleder til at dehumanisere hele befolkningsgrupper, udpege syndebukke og skabe splid og utryghed - Trump i USA, Orbán i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne.

I årsrapporten The State of the World's Human Rights giver Amnesty International den mest omfattende analyse af menneskerettighedssituationen verden over med fokus på 159 lande. Organisationen advarer om, at den hadefulde retorik, der sætter dagsordenen i både Europa, USA og andre regioner, giver brændstof til et globalt tilbageslag for menneskerettighederne og efterlader et faretruende svagt værn mod de grusomheder, der bliver begået.

"2016 var året, hvor den kyniske brug af 'os-og-dem'-retorikken bygget på had og frygt fik en prominent global placering, som vi ikke har set siden 1930'erne. Alt for mange politikere anvender en giftig og splittende retorik for at vinde stemmer, når de italesætter legitime økonomiske og sikkerhedsmæssige bekymringer. Politik i dag dæmoniserer hele befolkningsgrupper og falbyder skamløst den farlige idé om, at nogle er mindre værd end andre. Denne tendens truer med at frigøre de mørkeste aspekter af den menneskelige natur", siger Salil Shetty, international generalsekretær i Amnesty International.

Manglende internationalt lederskab

2016 var kendetegnet ved regeringer, der vendte det blinde øje til krigsforbrydelser, indgik politiske aftaler, som underminerer retten til at søge asyl, vedtog lovgivning, der undertrykker ytringsfriheden, opfordrede til drab på mennesker, der er mistænkt for at være stofbrugere, samt retfærdiggjorde tortur og masseovervågning. Amnesty advarer om, at udviklingen risikerer at sætte årtiers kamp for basale menneskerettigheder over styr:

"Selv de stater, der tidligere førte an for at udbrede menneskerettigheder i andre lande, har nu så travlt med at rulle rettighederne tilbage, at de ikke længere kan stille andre til regnskab. Jo flere lande, der vakler i deres opbakning til basale rettigheder, jo mere risikerer vi en dominoeffekt, hvor statsledere i andre dele af verden føler, at de frit kan nedbryde menneskerettighederne", siger Salil Shetty.

Amnesty fremhæver det internationale samfunds manglende vilje til at håndtere en lang række internationale kriser. Konflikterne i Syrien, Yemen, Libyen, Sudan, Irak, Sydsudan og Afghanistan bliver mødt med passivitet fra det internationale samfunds side, og FN's Sikkerhedsråd er handlingslammet som følge af de permanente medlemmers interne stridigheder.

"Det internationale samfund har reageret med øredøvende tavshed på de utallige overgreb i 2016: Live-streamingen af rædslerne i Aleppo, de tusindvis af mennesker, der bliver dræbt af politiet i Filippinernes krig mod narko, brugen af kemiske våben mod landsbyer i Darfur. Det store spørgsmål i 2017 er, hvor langt verden vil lade grusomhederne udspille sig, før den griber ind", siger Salil Shetty.

Amnestys årsrapport dokumenterer, at der sidste år blev dræbt menneskerettighedsaktivister i 22 forskellige lande. I lyset af denne udvikling bliver global solidaritet og folkelig mobilisering særlig vigtig, mener Amnesty. Der er behov for at forsvare de menneskerettighedsforkæmpere, der ofte af regeringer bliver portrætteret som en trussel mod den nationale sikkerhed eller den økonomiske vækst.

"Vi kan ikke længere passivt stole på, at regeringer kæmper for menneskerettighederne. Når politikere i stigende grad er villige til at dæmonisere hele befolkningsgrupper, bliver behovet for, at vi som helt almindelige mennesker holder fast i basale værdier om værdighed og lighed så meget desto tydeligere", siger Salil Shetty.

Amnesty International advarer om, at vi i 2017 har udsigt til en kaotisk og farlig verdensorden, hvor de mest magtfulde nationer forfølger snævre nationale interesser fremfor internationalt samarbejde.

"En ny verdensorden, hvor menneskerettigheder bliver betragtet som en forhindring for nationale interesser, reducerer mulighederne for at forhindre folkedrab og voldsomme overgreb. Døren er åbnet for overgreb, der tåler sammenligning med de mørkeste tider i vores historie", advarer Salil Shetty.

"I mørke perioder af historien har individer gjort en forskel. Fra borgerrettighedforkæmperne i USA og anti-apartheidaktivister i Sydafrika til kvindesagsforkæmpere og LGBTI-aktivister over hele verden. Vi bør alle tage denne udfordring på os", siger Salil Shetty.

DANMARK I ÅRSRAPPORTEN

Danmark får kritik i årsrapporten for at indføre et stop for modtagelsen af 500 FN-kvoteflygtninge årligt og for at udskyde muligheden for familiesammenføring i tre år for mennesker, der har fået tildelt midlertidig beskyttelsesstatus.

"Den kyniske beslutning om at sætte et stop for kvoteflygtninge kunne ikke være truffet på et dårligere tidspunkt. Det er en katastrofe for de mest sårbare mænd, kvinder og børn, der må forblive under usikre vilkår i flygtningelejre. I en tid, der kalder på fælles, internationale løsninger, sender Danmark et farligt signal ved at trække os fra FN's velordnede mekanisme til at fordele flygtninge på verdensplan," siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

Også den politiske aftale om yderligere stramninger for mennesker på tålt ophold og regeringens erklærede mål om at gøre tålt ophold "så utåleligt som muligt", møder kritik. Årsrapporten fremhæver også, at FN's Menneskerettighedskomité i august udtrykte bekymring over Danmarks meget brede definition på terrorisme i straffeloven og over politiets muligheder for at foretage masseovervågning.

På den positive side fremhæver årsrapporten, at Østre Landsret har afgjort, at 11 irakeres retssag mod den danske stat om påstået tortur kan fortsætte, efter at forsvarsministeriet i årevis har hævdet, at sagen var forældet. Den danske regering høster også ros for at have fjernet transkønnede fra listen over psykiske sygdomme.