Synet af et mælkefyldt bryst og en sulten baby, kan for nogle café-gæster være så overvældende, at flere restaurationer har lavet restriktioner over for amning. Det skriver Jyllands-Posten.
- Vi ved ikke, hvor mange cafeer der har indført ammepolitik, men der er ingen tvivl om, at der er kommet mere fokus på emnet. Kundernes grænser for, hvad de mener, at man kan tillade sig, har flyttet sig. I dag er det meget populært for mødregrupper at gå på café. Det, tror jeg, har bevirket, at flere cafeer i dag har en klar politik for, hvad de vil acceptere, siger pressechef i brancheforeningen Horesta, Henrik Messmer til Jyllands-Posten.