Er Amin Jensen fed? Definitionssag. Må man skrive, at han er 'tyk og trist', 'besat af mad' og 'gået ned med fedmeflaget'.? Nej.
I hvert fald ikke uden Jensens tilladelse, må ugebladet Se & Hør tage til efterretning.
Bladet er blevet dømt til at betale 50.000 kroner i erstatning til Amin Jensen efter at have skrevet en række historier med ovenstående udsagn som bærende budskab.
"Jeg er skuffet over beløbet. Det er en forældet sats, man dømmer efter, og beløbet er derfor alt for lille. Jeg er dog glad for, at Se og Hør blev dømt," siger Amin Jensen til Ekstra Bladet
Ifølge komikeren har den overvægtige omtalte kostet ham en række firmajobs med et samlet indtægtstab på omtrent en halv million kroner. Dem havde han regnet med at få i kassen på retssagen.
Hos Se & Hør er man glade for at have begået den ærekrænkende journalistik, der koster erstatningspenge til et ugebladsoffer.
"Vi er meget tilfredse og har stor respekt for landsrettens afgørelse. Det der er vigtigt for os, retten har fundet, at historien grundlæggende er sand, siger Allers udgiverdirektør Per Ingdahl, der var ansvarshavende chefredaktør på Se og Hør, da Amin Jensen-artiklen blev skrevet ifølge Ekstra Bladet.