Kaare
Sørensen skriver fra New York.
”Touchdown!”
Måske skal
vi inden længe råbe det i Parken, København
Det er i
hvert fald håbet for den amerikanske fodboldliga, der i øjeblikket forhandler
om at flytte en eller flere kampe til Danmark næste år eller året efter.
- Vi har
holdt formelle møder med NFL s ledelse, og det sker altså ikke, hvis ikke NFL
seriøst overvejer Danmark, siger den amerikanske ambassadør i Danmark, James P.
Cain til Jyllands-Posten.
Vil have europæiske tv-seere
Ambassadøren
har siddet med sammen med Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i Parken
Sport & Entertainment.
Sidste år
var der en NFL-kamp i London – og amerikanerne her en klar interesse i at øge interessen
for sportsgrenen, der stadig har relativt få europæiske fans.
- NFL er
først og fremmest interesserede i Europa og det europæiske tv-publikum - ikke
særlige byer, og derfor kan også Danmark være en mulighed, siger James P. Cain.