Hvordan undgår man at egern hygger sig med andre egern og derved skaber flere egern?
I Californien har de længe kæmpet for at kontrollere egernbestanden. De har prøvet gasse, forgifte og slet og ret dræbe de små kræ. Intet af de har hjulpet. Så nu prøver de med p-piller.
Fra denne sommer skal egern i Palisades Park i Santa Monica have en sprøjte med et steriliserende stof. På den måde håber de, at de 1000 egern, som lever i parken, ikke bliver til mange flere.
- Vi har ikke lyst til at slå dem ihjel, hvis vi ikke er tvunget. Personligt kan jeg godt lide egern, men vi skal også tænke på landets sikkerhed, siger parkchefen Joe McGrath til CNN.
Siden 1998 har parken fem gange fået reprimander af bystyret i Los Angeles for at have overbefolkning af egern. De mange egern er ifølge myndighederne en sundhedsfare, fordi de kan bære rundt på sygdomme som pest og rabies.
Der er ingen bivirkninger ved egern-p-pillen bortset fra en mindre hævelse i underlivet.