Den amerikanske skuespillerinde og sangerinde Gale Storm, født Josephine Owaissa Cottle er død i en alder af 87 år efter at have kæmpet med sygdom. Det oplyser sønnen Peter Bonnell ifølge contactmusic.com.
Storm, der sov ind lørdag den 27. juni, startede sin berømmelse i 1940'erne, hvor hun deltog i en talentkonkurrence for et radioshow med titlen 'Gateway to Hollywood in 1940'.
Et overbevist radiopublikum valgte Storm som vinder, hvilket førte til masser af filmtilbud og en karriere som sanger.
I 1952 kunne man opleve Storm i sitcom-serien 'My Little Margie', hvorefter hun fik sin egen tv-serie 'The Gale Storm Show'.
Skuespillerinden og sangerinden efterlader sig fire børn, otte børnebørn og fire oldebørn.