Det amerikanske politi har arresteret den formodede gerningsmand, som skød og sårede fem elever i et cafeterie på Chardon High School i staten Ohio mandag morgen.
Tidligere frygtede politiet, at der var tale om flere gerningsmænd, men det er nu blevet afkræftet.
Ifølge CNN havde den 17-årige mand, som er i politiets varetægt, søndag aften skrevet på Twitter, at han ville tage en pistol med i skole mandag morgen.
Mandagens skudepisode endte med, at fire drenge og en pige blev skudt. Efter skyderierne flygtede den 17-årige fra en lærer, men endte kort efter med at overgive sig til to vidner.
Gerningsmanden formodes at være elev på gymnasiet. Motivet bag skyderiet er endnu ukendt.
De sårede er blevet fløjet til hospitalet i Cleveland. Et af skudofrene er alvorligt såret.
Kilde: CNN