Et amerikansk F-16 jagerfly styrtede mandag eftermiddag ned, mens det vat i gang med at yde luftstøtte til koalitionsstyrker i Anbar-provinsen 30 kilometer nordvest for Bagdad, oplyser USA?s militær til AP.
Der var ingen oplysninger om årsagen til styrtet eller pilotens skæbne.
Der kan have været tale om en teknisk fejl. Jetjageren fløj meget uregelmæssigt, før den pegede næsen mod jorden og styrtede lige ned, fortæller irakeren Muhammed al-Obedi, der bor i landsbyen Karmah nær stedet, hvor flyet faldt ned, til AP.