Dansk Supermarked Group

Amerikansk burgerkæde åbner i nyt aarhusiansk butikscentrum

Efter en forrygende modtagelse af de første to burgerrestauranter er den californiske burgerkæde Carl's Jr. nu klar til at åbne sin tredje restaurant i Aarhus. Carl's Jr. åbner ved Porten til Aarhus, og restauranten forventes allerede at stå klar i efteråret 2018
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Til efteråret får borgerne i det nordlige Aarhus mulighed for at sætte tænderne i saftige, flammegrillede burgere fra den amerikanske burgerkæde Carl's Jr. Burgerkæden, som er USA's femtestørste, slår dørene op til en ny restaurant i det splinternye butikscentrum "Porten til Aarhus", der lige nu er under opbygning i Skejby, og som foruden Carl's Jr. kommer til at rumme flere større forretninger.

Ifølge Michael Hald, der er Head of Franchise i Dansk Supermarked Group, som siden 2013 har haft rettighederne til at etablere Carl's Jr. restauranter, er beliggenheden ved Skejby nøje udvalgt.

- Fælles for alle vores Carl's Jr.-restauranter er, at de ligger på super attraktive placeringer. Porten til Aarhus er et knudepunkt og ligger tæt på motorvej og en af de større indfaldsveje til Aarhus. Derfor er det også helt ideelt at åbne en restaurant, der gør det let for gæsterne at lægge vejen forbi til frokost eller aftensmad, siger Michael Hald.

En helt ny Drive Thru til restauranten skal desuden gøre det endnu nemmere at tage de flammegrillede burgere, sprøde chicken tenders og handscooped is-kolde milkshake med på farten. Ellers kan gæsterne indtage menuen i et af restaurantens godt 120 sæder, mens børnene slippes løs i legerummet.

Fortsætter det succesfulde indtog i Aarhus

Den nye burgerrestaurant i Skejby kommer i forlængelse af to øvrige Carl's Jr.-restauranter i Aarhus, som åbnede i henholdsvis 2016 i Tilst og 2017 i Storcenter Nord, og som siden har tilfredsstillet tusindvis af burgersultne maver.

Foruden de aarhusianske restauranter har yderligere 10 byer glæde af Carl's Jr.-konceptet. Byerne er fordelt over hele landet og flere er på vej. Allerede inden sommer er man nemlig klar til at åbne yderligere to restauranter.

- Inden sommer slår vi dørene op til vores restauranter i henholdsvis Randers og Slagelse, og i sensommeren er vi også klar i Nyborg og Holbæk, hvor danskerne længe har efterspurgt burgere af friske kvalitetsråvarer. Samtidig glæder vi os til at byde velkommen til omtrent 140 nye, dygtige kolleger, som brænder for at give gæsterne den fantastiske service og kvalitet, Carl's Jr. er kendt for, siger Michael Hald.

- - - - -

Om Carl's Jr.

Carl's Jr. kendt for sine autentiske amerikanske burgere fremstillet af 100% oksekød, hvor bøffen grilles over åben ild for at bevare saft og smag. En anden stor favorit - de sprøde Chicken Tenders - tilberedes af ferske stykker kvalitets kyllingebryst, der paneres og tilberedes i restauranten. Derudover er Carl's Jr. berømte for de lækre milkshakes, rørt af kugler på en base af vaniljeis.

Serviceniveauet i Carl's Jr. er højt og konceptet differentierer sig fra konkurrenterne på mange væsentlige områder. Blandt andet tilberedes maden først i det øjeblik, gæsten bestiller og serveres efterfølgende ved bordet. Derudover er der gratis "refill" på sodavand.

Carl's Jr. har mere end 3900 restauranter på verdensplan, heraf 12 i Danmark: Næstved, Hundige, Rødovre, Odense, Sønderborg, Kolding, Vejle, Aalborg, Aarhus, Tilst, Viborg, Holstebro. Hertil kommer de fem nye inden længe.

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.