En amerikansk betjent er øjeblikkeligt blevet suspenderet fra tjeneste, efter videomateriale er kommet frem, hvor han sigter på demonstranter med sit automatvåben og truer med at skyde:
'Jeg slår dig fandeme ihjel,' lyder det blandt andet.
Episoden skete tirsdag aften i St. Louis-forstaden Ferguson, hvor der i over en uge har været daglige demonstrationer mod netop politiet og politivold, siden en 18-årig, ubevæbnet, afroamerikansk teenager blev skudt og dræbt på gaden af en hvid betjent.'
Politiet har allerede været ude og beklage betjentens opførsel, og ifølge myndighederne blev betjenten straks bedt om at lægge sit våben, inden han blev eskorteret væk fra urolighederne.
Betjentens identitet er allerede kommet frem i USA, hvor der har været voldsomme spændinger i kølvandet på drabet på Michael Brown. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen