Det kommer til at koste en amerikansk læge dyrt, at han sagde ja til at behandle sårede terrorister fra al-Qaeda-netværket.
Den 52-årige læge Rafiq Abdus Sabir fra Florida er blevet fundet skyldig i at ville hjælpe terrororganisationen og risikerer nu op til 30 års fængsel.
En undercover-agent fra FBI, der udgav sig for at være en al-Qaeda-tilhænger, optog en samtale med Sabir, hvor han angiveligt skulle have gået med til at lappe sårede terrorister sammen.
Sabir har forsvaret sig med, at han på grund af dårlig kendskab til arabisk misforstod ordet ’al-Qaeda’.
Det var heller ikke gået op for ham, at Sheik Osama henviste til terrorlederen Osama Bin Laden.
Rafiq Abdus Sabirs advokat langede efter dommen hårdt ud efter det amerikanske retssystem.
- Det er endnu et eksempel på, hvordan de forfatningssikrede rettigheder er smuldret efter 11. september, siger den dømtes advokat, Ed Wilford