Der er fortsat knas i Danmarks vel nok mest kendte reality-familie.
Efter de to tidligere medvirkende i tv-programmet Paradise Hotel, Amalie og Peter, gik fra hinanden i det helt store mediecirkus med beskyldninger om vold og sexovergreb, er de nu et par igen, skriver Se og Hør.
Men Amalies mor, Charlotte Kejser, siger nu ifølge ugebladet Her&Nu, at hun bestemt ikke har tilgivet svigersønnen.
"Peter er ude af mit liv, og han kommer aldrig ind i vores familie igen," raser hun og tilføjer, at hun godt nok mener, at hendes datter er gammel nok til at tage sine egne beslutninger, men at familien stadig holder et vågent øje med hende.
Reality-moren understreger over for Her&Nu, at den eneste måde, at datterens kærlighed kan komme tilbage ind i varmen hos hende på, er hvis Peter Birch siger ja til at gå i behandling.
Kilde: Her&Nu