Løgnedetektor. Sådan en anordning vil Amalie, kendt for sex på tv-skærmen, gerne have monteret. På sin egen krop.
Videnskaben har dog påvist, at den slags apparater ikke just er kendt som sandhedssigersker, men sådan en form for argumenter preller af på den unge dame.
"Jeg er klar til at tage en løgnedetektortest, og så må vi se, om Peter tør det samme. Det tvivler jeg meget på, han tør, for vi ved begge to, at jeg fortæller sandheden," siger Amalie til ekstrabladet.dk
Hun hævder at have beviser for sin mands ugerninger i alle afskygninger. Lige nu er hendes guldargument dog funderet i internetfænomenet Facebook.
"Jeg har skrevet med Peters ekskærester på Facebook. De skriver, at de syntes, det er synd for mig, og at han har gjort det samme mod dem. Men de tør ikke stå frem, fordi de er bange for, hvad Peter kan finde på," fortæller hun. Uden at uddybe hvad anklagerne fra de forskellige kvinder præcist lyder.
Slutteligt hævder Amalie, at produktionsselskabet bag hendes tv-serie, Mastiff, faktisk frarådede hende at blive gift med Peter. Det var i øvrigt Mastiff der arrangerede bryllupsfesten.
Kilde: Ekstra Bladet
Det her skrives der to steder om løgnedektorer