Der er i den grad lagt op til drama, når Paradise Hotel i aften ruller over skærmen.
Amalie vender nemlig tilbage.
Altså den Amalie som, ud over at være husets joker med sjove verbale indslag som "du ligner en russisk roulette", dannede par med ulven Peter aka. "Mister Paradise", som han er blevet kåret til.
Og det er her, det begynder at blive sjovt. Peter har nemlig ikke været en god ulv.
Kort tid efter kæresten, eller bolleveninden om man vil, Amalie, var blevet stemt ud, slog Peter kløerne i flere af de andre unge paradisoer.
Én af dem er Melissa.
Og her bliver sagen rigtig delikat.
Melissa var nemlig skyld i, at Amalie røg ud - og det var i mere end en forstand. For ikke nok med at Melissa tog stakkels Amalies plads på hotellet, så tog hun også pladsen ved siden af Peter i dobbeltsengen - under samme lagen vel at mærke.
Så mon ikke der er lagt i ovnen til en masse intriger, når Amalie i aften gør sin re-entré, som slangen i paradis.