- Jeg har sagt nej så mange gange, fordi den slags billeder tit bliver så billige, men jeg er ret vild med de her fotos, sådan forklarer reality-stjernen Amalie Szigethy, hvorfor hun valgte at stille op til en billedserie for SE og HØR.
Så selvom hun har haft travlt med TV3-programmet "Amalies verden", er der sneget sig tid ind til en billedserie med det omdiskuterede blad.
I den seneste tid har flere kendisser - mod deres vilje - fået afsløret deres brystpartier i SE og HØR. Billederne af Amalie er dog ikke af en sådan karakter.
- Jeg synes, de er lidt mystiske og frække på den uskyldige måde. Det er helt med vilje, at de ikke skulle være for frække. Sådan er jeg jo ikke. Jeg er mere sådan sød og uskyldig, siger den 21-årige Amalie Szigethy til seoghoer.dk.
Den nye sæson af "Amalies verden" får premiere den 15. oktober.
Kilde: SE og HØR