For nogle ville det sikkert være en lettelse, men en gruppe diskoteksgæster blev svært skuffede, da Amalie fra Paradise aflyste en planlagt koncert.
Diskoteket har dog endnu mere grund til skuffelse, for det var ikke verdens klogeste undskyldning, der kom fra den brunetten, der kæmper for at skifte karrierespor fra reality-tøs til professionel sangerinde.
Ifølge Ekstra Bladet havde stjerne-frøet skrevet kontrakt på at komme og synge et par af sine sange på diskotek The Place i Nykøbing Falster og efterfølgende stille op til en omgang autograf-skrivning.
Men kort før koncerten meldte den sprogforvirrede kendis' bookingbureau afbud. Årsag? Amalie var blevet syg.
Men det viste sig hurtigt, at den påståede sygdom ikke ligefrem holdt partypigen hjemme i sengen.
"Afbuddet kom tids nok til, at jeg kunne nå at sende beskeden videre gennem en sms-kæde. Men så var det jo mærkeligt ikke så længe efter at få sms'er fra folk, der havde set Amalie i fjernsynet til brystgallashowet," siger diskoteksbestyrer Henrik Ehlig til avisen.
Amalie ønsker ikke selv at kommentere fup-aflysningen over for avisen. Måske hun stadig er for 'syg' til at udtale sig.