Det kan godt ske, de fleste kommer let igennem forløbet, når de smittes med corona. Men der er undtagelser – og Amalie Szigethy er en af dem.
I en såkaldt stroy på sin instagram-profil fortæller forsidefruen, at hun er hårdt ramt af sygdommen.
– Vi har nu alle corona herhjemme, og jeg er så dårlig. Jose er ikke dårlig, og Hannah er mega forkølet og hoster. Ved ikke, om jeg skal sætte mig ned og græde for at komme igennem det med to børn i døgndrift, det er fandeme surt. Josephines børnehave er virkelig ramt, og det er derfor, vi har fået det alle sammen. Det er bare direkte forfærdeligt, skriver hun med henvisning til sig selv og sine to døtre.
Der er måske en logisk grund til, at den 30-årige realitystjerne er så hårdt medtaget. Efter al sandsynlig er hun nemlig ikke blevet vaccineret. Det fortalte hendes mor, Lotte til Realityportalen sidste sommer:
– Amalie er børne-vaccineret, men hun vil ikke vaccineres mod corona, og det bliver hendes børn heller ikke, nogensinde. Amalies to piger er også børne-vaccineret. Men ingen af dem heller ikke Amalie skal coronavaccineres, lød det dengang.