Nogle savner sikkert hendes formidable replikker i "Paradise Hotel", andre indtrigerne med de øvrige kvinder i "Forsidefruerne".
Nu er der godt nyt til begge katagorier.
Det fortæller ITV Studios i en pressemeddelelse.
Og "Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv" lyder bestemt ikke kedeligt.
Serien følger Amalie Szigethys personlige liv sammen med hendes partner Mikkel Skelskov gennem det sidste år - en turbulent tid for parret, hvor deres kaotiske forhold er blevet udfordret.
Serien tager angiveligt seerne med bag kulisserne.
Blandt andet da Mikkel tog deres to døtre med til Østrig uden Amalies viden og hendes efterfølgende sammenbrud på sine sociale medier - til deres intense forhold til Amalies mor, som Mikkel åbent siger, at han ikke kan lide.
Amalie er også på en mission for at blive en bedre version af sig selv, hedder det.
Det gør hun blandt andet ved at besøge danske kendisser som Dennis Knudsen for en skønheds-session, Sazeline Sørensen, som arbejder med Amalies sind gennem vejrtrækning, kokken Umut lærer hende at lave frikadeller, mens hendes ven Jackie Navarro taler meget med hende om forholdet med Mikkel.
Amalie Szigethy vender tilbage på skærmen med "Amalie - Mit Kaotiske Kærlighedsliv" på Prime Video den 23. august..