Peter med tilnavnet Ulven kan ikke mætte sin kvindesult i Paradise Hotel. Men omvendt vil han heller ikke brænde alt for mange broer.
"Han ringede til mig og fortalte, at han havde prøvet at være sammen med hende den nye pige Nadia Line," beklager Amalie sig til bt.dk
For Amalie har nemlig tidligere lagt krop til Peters lyster, og hun har vist lyst til mere af den slags, som hans krop kunne tilbyde hende. Men eftersom programmet sendes forskudt, kan Amalie først nu se på flimmeren, hvilke andre piger Peter har gaflet i løbet af tv-serien.
"Det gør mig selvfølgelig ked af det. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det bestemt ikke er særligt fedt at høre, siger hun bt.dk
Især sårer det hende at få Peters begrundelse for at prøve Nadia Line af. Han vil nemlig gerne have en rigtig "pigepige", og det mener han, Nadia Line er. Og det er så her, Amalie lyner af uenighed.
"Jeg synes selv, at JEG er en rigtig pigepige. Jeg går op i mig selv, det tøj jeg har på, og det jeg siger. Jeg er en primadonna forstået på den måde, at jeg har meninger og holdninger, som jeg står ved," smælder hun.