Den omstridte Amagerbank har ansat en ny adm. direktør, efter at Jørgen Brændstrup i sidste ud fratrådte sin stilling.
Og det bliver den tidligere direktør i Midtbank, Steen Hove, der overtager roret i banken. Det skriver banken i en selskabsmeddelelse.
Steen Hove har siden den 13. september siddet i Amagerbankens bestyrelse som repræsentant for Finansiel Stabilitet, hvor han skulle hjælpe den trængte bank, der har lånt for mange penge ud til risikable projekter.
Samtidig fik banken adgang til 13,5 milliarder, som skulle sikre banken frem til år 2013. Han udtræder dog nu af bestyrelsen for at overtage direktørstolen.
Steen Hove var også indblandet i sagen om insiderhandel ved salget Midtbank tilbage i 2001. Han blev dog pure frifundet.
Den afgående direktør, Jørgen Brændstrup, står stadig til rådighed for banken frem til den 31. maj, hvor hans opsigelsesperiode ophører.