Blod i lungerne, galopperende angst og daglige sammenbrud.

Den slags ville normalt resultere i en sygemelding, men for Lykke Zina Olsen var det stik modsat. Hun meldte sig rask, selvom hun dermed mistede sine sygedagpenge og måtte klare sig selv.

”Jeg gjorde det for at slippe for kommunen. Jeg havde brug for ro til at blive rask igen,” siger hun.

Et stort pres

53-årige Lykke Zina Olsen fra Roskilde blev alvorligt syg i foråret 2010.

Hun fik fjernet en cyste fra underlivet, men cysten indeholdt celleforandringer, og Lykke Zina Olsen gennemgik derfor en større operation.

Efter operationen begyndte hendes lunger at bløde, og hun fik vand i lungerne.

Blot tre dage efter, at Lykke Zina Olsen var blevet udskrevet, blev hun kontaktet af kommunen, der ville høre, hvornår hun regnede med at blive rask.

”Det var et stort pres, at jeg ikke alene skulle koncentrere mig om min sygdom, men også skulle holdes ansvarlig af kommunen,” fortæller Lykke Zina Olsen, der arbejder som selvstændig stresscoach.

'Som et forhør'

Hun var også til et møde med sin sagsbehandler, hvor hun igen blev spurgt, hvornår hun ville være rask igen.

”Det var lidt som et forhør. Det var en uværdig oplevelse, og jeg oplevede det som et overgreb,” fortæller hun.

Da indkaldelsen til det næste møde kom, tog Lykke Zina Olsen konsekvensen. Hun løj overfor kommunen og sagde, at hun var blevet rask, og at hun ville genoptage sit arbejde som selvstændig.[pagebreak]

”Jeg var stadig syg, da jeg meldte mig rask. Hverken fysisk eller psykisk var jeg ovenpå, og jeg var ikke i stand til at passe mit arbejde ordentligt. Men jeg havde brug for, at de skulle lade mig være i fred,” siger hun.

Det var især udsigten til at blive sendt i aktivering, der skræmte Lykke Zina Olsen.

Hun arbejdede i stedet få timer om ugen i sin egen virksomhed, men måtte ellers bruge kræfterne på at blive rask.

'Jeg var heldig'

Med raskmeldingen til kommunen stoppede udbetalingen af hendes sygedagpenge. Hendes kæreste tog over og betalte parrets fælles udgifter, indtil Lykke Zina Olsen kunne begynde at tjene penge igen.

Sådan gik det fra raskmeldingen i oktober 2010 og indtil juli 2011, hvor hun kunne arbejde på fuld tid igen.

”Jeg var heldig, at jeg havde mulighed for at slippe systemet. Den mulighed er der mange, der ikke har økonomisk,” siger Lykke Zina Olsen.

Selv mener hun, at hun ville have været syg endnu længere, hvis hun havde bevaret kontakten til kommunen.

”Hvis jeg ikke havde meldt mig rask, ville det have forlænget mit sygeforløb. Jeg ville have fået stress og være blevet endnu mere syg.”