Onsdag eftermiddag måtte politi og redning rykke ud til en alvorlig ulykke på Brødeskovvej i Hillerød.
Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.
En 11-årig pige måtte køres til behandling på hospitalet, men politiet oplyser, at pigen ikke er i livsfare.
Efter at have bedt trafikanter om at vise hensyn og finde andre veje, er der onsdag eftermiddag igen åbnet for trafik på strækningen.
Politiet skal nu undersøge, hvordan ulykken skete.