To personer er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke på Aggersundvej nord for Aars. Det fortæller Nordjyllands Politi på Twitter.
Ifølge politiets oplysninger er der tale om, at en lastbil er kørt op bag i en personbil, hvor der sad en 67-årig mand og en 65-årig kvinde. Begge er kommet alvorligt til skade og er overført til Aalborg Universitetshospital. En af de to personer var fastklemt, og brandvæsenet måtte redde personen ud af bilen.
Der er stadig afspærret på stedet og omkørsel på stedet, men politiet regner med at åbne for trafikken inden 10.15.
En bilinspektør er på vej for at foretage nærmere undersøgelse af ulykken.