Der skete onsdag aften en alvorlig færdselsulykke nær Bjerge på hovedvej 22 mellem Kalundborg og Slagelse.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Ifølge vagthavende er det en bil og en lastbil, der er kørt ind i hinanden.
Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne, og hvor meget de i givet fald er kommet til.
Vejen blev spærret umiddelbart efter ulykken, og der var i flere timer arbejde i gang i området.
Omkring klokken 04 torsdag morgen er vejen dog blevet åbnet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
/ritzau/