Kaare
Sørensen skriver fra New York.
De mange
millioner vælgere har allerede stemt. Og de valgte i høj grad Hillary Clinton.
Men staterne
Florida og Michigan har brudt partiets regler og derfor tæller valget ikke, så
nu arbejder ihærdige kræfter - især blandt Hillary Clintons kampagnefolk - på at
få en ny runde afstemningerne mellem Obama eller Clinton i de to stater.
Resultatet
kan blive helt afgørende for præsidentvalget, da Hillary Clinton med en større
sejr igen kan komme forrest i feltet.
I en mail
rundsendt til ledelsen af demokraterne foreslår Floridas demokratiske ledelse,
at der holdes omvalg den 3. juni.
Valg bliver dyrt
Et omvalg
vil dog formentlig koste et sted mellem 50 og 75 millioner kroner – og det har
de to stater allerede nu sagt klart nej til at betale.
Samtidig
mener formanden for demokraterne, den tidligere præsidentaspirant Howard
Dean, at det vil være ”underligt” at ændre reglerne midt i forløbet.
- Den bedste
løsning vil være den, som vi kan få kandidaterne til at enes om, og som får
befolkningen i Florida og Michigan med. Men det bliver ikke let, siger Dean.
En aftale
forventes på plads inden for kort tid.