Kevin Costner og Christine Baumgartner mødes ofte.... i retten forstås. For der er ingen mindelige og hyggelige samtaler parret imellem. Skilsmissen er en typisk "ugly divorce", som man kalder det i Hollywood.
I går fik Kevin Costner så lidt oprejsning i retten i Santa Barbara, kystbyen nord for Los Angeles, hvor det hele foregår og her ligger parrets hjem. Nu er det kun Kevins, for en dommer har i sommer sagt, at Christina Baumgartner skulle rykke ud af villaen, hvad hun først nægtede.
Men som sagt, så fik Kevin medhold i går i retten på, at hans ekskone ikke skal have $129.000 (ca. 900.000 kroner) om måneden i børnebidrag til hende og deres tre fælles teenagere, Cayden Wyatt, 15, Hayes Logan, 14, og Grace Avery, 13, som hun ellers får nu. Dommeren mente, at $63.000 (435.000 kr.) var så rigeligt. Også set i lyset af, at det kom frem, at Christina Baumgartner bruger omkring 120.000 kroner om måneden på tøjindkøb alene.
Oprindeligt havde hun forlangt et månedsbeløb på $161.000 (over 1.1 mio. kr.).
God for milliarder
Ydermere har Kevin Costner fået medhold i, at hun kun må tage sit tøj, tasker og smykker med sig fra huset, som hun allerede har gjort, og han har efterfølgende sat nye låse i og sagt til sine børn, at de ikke må give en kopi af nøglerne til deres mor.
Christine havde ellers forlangt en fifty-fifty bodeling, hvor alt fra kunsten på væggene til potter og pander skulle fordeles mellem dem, men den gik ikke.
Stjernen fra blandt andet "Yellowstone" har efter sin første skilsmisse, som kostede ham en formue, fået lavet en ret skrap ægtepagt med fru Baumgartner, da de blev gift for 18 år siden, som der altså tages meget hensyn til nu.
Han har ligeledes anklaget hende for at hæve kæmpe beløb på både deres fælles kreditkort samt på deres ansatte i husets kreditkort. Ydermere har 68-årige Kevin Costner hævdet, at siden familien altid leasede deres biler, men pludselig ud af det blå, fik Christine købt sig selv en kostbar bil i foråret, og derfor mener han, at hun havde planlagt skilsmissen i lang tid. Dommeren har dog givet hende pågældende bil.
I retten i Santa Barbara fortalte Kevin Costner ligeledes fra vidneskranken, at en af hans største bekymringer var, at hvis hun skulle blive tilkendt et kæmpe beløb, så kunne han være tvunget til at tage jobs/filmroller, han absolut ikke havde lyst til. - Det er min største frygt, udtalte han.
Men hans frygt var ubegrundet, for dommeren tilkendte kun $1.4 mio. (9.7 mio. kroner) til den kommende ekskone som et engangsbeløb efter skilsmissen. Og det er i sig selv nærmest lommepenge for Kevin Costner, som siges at være god for mere end $400 mio. (2.65 milliarder kr.).