I weekenden forhindrede hård kuling, at VM i alpint skiløb kom i gang i svenske Åre. Lørdag blev mændenens super-G aflyst, og søndag var det kvindernes tur til at få super-G løbet aflyst. Mændenes løb skulle i stedet have været afviklet mandag ved middagstid. Fra morgenstunden af så det lovende ud, men kort før start blev løbet endnu en gang aflyst. Tåge gjorde sigtbarheden så dårlig, at super-G løbet ikke kunne gennemføres.
I stedet er det nu planen, at både mændenes og kvindernes super-G løb afvikles tirsdag.