Det går forrygende for danske Alphabeat, der netop har udgivet deres andet album 'The Spell'. De syv medlemmer, der nu er bosat i London, har nemlig fået en stor chance for at nå endnu længere i deres karriere.
Når Lady Gaga tager på efterårsturne i Europa, følger det danske band trop. De har nemlig fået tjansen til at varme op for det store popnavn.
"Hun er en sand superstar og er lysår foran sine konkurrenter. Vi er ekstremt stolte og glade over at skulle på tour med hende," siger bandmedlem Anders Bønlykke i en pressemeddelelse.
Bandet har ellers tidligere afvist både Katy Perry og Spice Girls for at få tid til at indspille deres seneste album. Men et stort navn som Lady Gaga var åbenbart umuligt at sige nej til.
Gaga tager på Monster Ball Tour og kommer til Europa til februar, hvor hun og Alphabeat blandt andet besøger England og Irland.