Der bliver spillet op til discodans, når den danske popgruppe Alphabeat sparker julen i gang på Vega.
Det sker ved det såkaldte 'Alphabeat Xmas Party'. Her bliver bandet bliver hjulpet af de svenske Le Kid, som varmer op for danskerne, og af dj-legenden, Kjeld Tolstrup, som sørger for et gedigent afterparty.
I sidste uge kunne Alphabeat desuden fortælle, at de skulle varme op for Lady Gaga på hendes Europaturné i februar og marts, og at den populære gruppe også selv gav en række koncerter i Danmark i det nye år.
Eks-silkeborgensere har netop udgivet opfølgeren til den succesfulde debutplade, og er godt i gang med at slå sig fast som et internationalt popnavn.
'Alphabeat Xmas Party' finder sted den 4. december på spillestedet Lille Vega i København. Billetsalget starter i morgen klokken 10.